Brug for lektiehjælp?

Det kan være svært at afgøre, hvornår éns barn har behov for decideret lektiehjælp. Som forælder støtter man gerne op om sit barn, når der skal laves lektier og forsøger på bedste måde at bidrage med den viden og de faglige kompetencer, som man nu engang besidder. Nogle forældre går skridtet videre og opgraderer og opdaterer disse, så de hele tiden er á jour, efterhånden som barnet rykker videre til de næste klassetrin. Det er dog ikke alle forældre, der har mulighed for dette. Enten fordi tiden, kræfterne eller noget tredje umuliggør dette.

Få hjælp udefra

Her kan man så vælge at finde en lektiehjælper til barnet. Det vælger stadigt flere danske forældre, og det giver som oftest god mening. Når man ansætter en fagligt kompetent person, der holder af sit/sine fag, kan det ofte virke særdeles afsmittende på barnet. Derved får han/hun nemlig en positiv tilgang til dét at læse lektier. Det er ganske enkelt en selvforstærkende effekt, som styrker barnet både mht. troen på egne evner og lysten til at præstere.